Den voksne Toller er blid
(specielt overfor børn), intelligent og imødekommende. Overfor fremmede er den
voksne Toller ofte lidt reserveret i starten, specielt hvis ejeren ikke er til
stede. Når de føler at ejeren er imødekommende og venlig overfor den
fremmede, vil de også vise venlighed overfor den fremmede. Der må ikke vises
aggressivitet i almindelige situationer overfor hverken mennesker eller andre
dyr. Nysgerrighed ses derimod ofte.
Disciplin
er nødvendig (som med alle andre hunde) - men med bestemthed, ikke med hårdhed.
Kontrol er måske et bedre valgt ord end disciplin. Man skal lade sin Toller
vide, hvem der bestemmer i flokken, og man må vise den, at man er værdig til
at få dens respekt og loyalitet.
Hårdhed
giver kun stædighed fra hundens side. Tollerne er intelligente og de vil lade
sig styre af en glad, venlig og konsekvent leder.